samtalen med min far - hvor han ikke deltog tirsdag, 14. jul 2009
Skrevet af frkjyde under Familie, Jydetanker, Lille frkjyde, Tidligere, Kommentarerlæs nederst, for en forklaring over de følgende personer der nævnes
Far jeg orker det ikke. Du laver ikke andet end at skælde mig ud og rette på mig. Ingenting kan jeg gøre rigtigt. Selv hvad du vil beskrive som “gode råd”, bliver ikke budt velkommen af mig - for mig ryger det bare oveni al den anden negative kritik, du retter mod mig.
Du gjorde det, da vi boede sammen. Du gør det nu, selvom det er så sjældent, at jeg er hjemme.
Du forstår ikke, hvordan jeg har det. Hvor ked af det jeg er. Det forventer jeg heller ikke.. men… ;
Hvis ikke der er fordi at jeg bliver overset til fordel for Sidsel. Store(som i alder), kloge og gode Sidsel, så er det for de to små - som er de små, og derfor skal have opmærksomhed.
Da Alberte blev født, mistede jeg en familie. En familie! Jeg så Bodil og Willy som bedsteforældre. Jeg mistede dem! Jeg var 10 år dengang, og det var fandens svært at forstå og acceptere!
Charlotte mistede jeg. -nogengange? Ind i mellem virkede hun til at holde af mig, vi snakkede fortroligt, vi grinede, jeg elskede hende, og ville vælge hende frem for min egen mor til enhver en tid!
Andre gange følte jeg mig ikke andet end i vejen, oplevede ikke andet end blikke, af had.
Det var svært at finde ud af.
Jeg mistede en moster, Charlottes søster Helle. Helle som jeg elskede over alt på jorden, jeg forguede hende. Hun ville altid lege. Jeg var på ferie hos hende. Vi var ude at spise. Vi legede fine damer. Helle som jeg elskede, og vel stadigvæk elsker?
Da Alberte blev født, så ingen af dem til min side.
Små babyer tager altid opmærksomheden, og Alberte var deres rigtige familie, den opfangede jeg. Men jeg troede, og håbede at de med tiden igen, ville huske på at også jeg, boede i huset. At det ikke kun var hende, der skulle have opmærksomhed med deres evige gavestrøm.
Jeg elskede dem, jeg følte de var min familie og pludselig var jeg luft og er årene efter fortsat i den tilstand.
Far du forstår det ikke… Dét gør stadigvæk ondt.. At jeg mistede dem. Det gør ondt når jeg ser dem, det går ondt når de giver mig et kram.. For jeg ved at også de - hvis ikke elskede, så holdt rigtig meget af mig, da jeg var lille i hvert fald. Og jeg ved at det ikke er sådan mere, selvom jeg ikke selv har kunnet give slip.
Åh far. Dette er jo blot en af en million ting der går mig på.
Men du overser mig, og jeg elsker dig desværre. Hver gang jeg ser dig, bliver jeg ked af det, fordi jeg bliver mindet om det dårlige, og alt det som du ikke har stoppet.
At du ikke tog dig bedre af mig, og ikke tænkte på at du havde en 10årig i huset samtidig med din nye datter.
At du fortsat overser mig.
At I alle sammen brokker jer over at jeg aldrig viser følelser
At jeg får afvide af jeg skal sige mere fra, men at I, når jeg gør det, bliver sure.. og får mig til at føle skyld..
At jeg føler mig ligegyldig og uelsket af dig.
Min far har 4 børn.
Med min Birte har han Sidsel (23) og mig (18) og med Charlotte har han Alberte (8) og Caroline (4).
Hverken Birte eller Charlotte har børn udover.
Bodil og Willy er Charlottes mor og far og Helle er Charlottes søster.
Mine forældre blev skilt da jeg var 4 og frem til jeg var 10 boede jeg hos min mor og med hendes kæreste rundt omkring i byen, vi flyttede en del.
Da jeg blev 10 kom jeg, pga. min mors sygdom og indlæggelse til at bo hos min far. Det var her omkring Alberte blev født.
Efter min konfirmation i 7. klasse flyttede jeg ind til min mor. (her blev Caroline født)
Igen i 8. klasse, slutningen, flyttede jeg ud til min far og Charlotte igen.
Min far og Charlotte blev skilt da jeg gik i 9. klasse, og i sommerferien hvor jeg bagefter skulle starte i gymnasiet, solgte vi gården og flyttede til byen.
Vi blev uvenner og jeg flyttede igen ind til min mor, for så året efter, sidste sommerferie at flytte til København og starte forfra med gymnasiet.
Skal ikke i Urban
gentagelser torsdag, 18. jun 2009
Skrevet af frkjyde under Ukategoriseret, 1 kommentarHer sidder jeg, på mit arbejde.
Jeg gentager mig selv, igen og igen og igen og igen.
Jeg er telefonsælger og ja jeg ved det godt: Du hader når jeg ringer til dig!
Efterhånden hader jeg også at ringne til dig.
Lønnen er ret fed, især da jeg var under 18. Men den løn opvejer ikke længere at jeg aldrig glæder mig til at skulle på arbejde. At jeg ikke kan tage mig sammen til at gøre nok ud af mine salg.
Jeg siger op!
rod i tårene søndag, 14. jun 2009
Skrevet af frkjyde under Ukategoriseret, KommentarerHvorfor er det lige, at når der er minus på overskudskontoen, overtræk på fake-smilene og mangel på latter, at din bedste veninde får problemer med sin latterlige far, som forresten helt er blottet for viden omkring børneopdragelse, og hun bliver smidt ud hvorefter hun derfor flytter hjem til dig. Dit værelse er nu fyldt op med hendes flyttekasser. - og nu er der også ved at nærme sig et minus på alenetid.
Samtidig er en af dine gode venner rigtig ked af det (og med grund), og du vil, og du føler, at du bør gøre noget, men du aner ikke, hvad du skal sige eller gøre for at hjælpe.
Sidst finder du ud af, at en anden af dine rigtig gode veninder bliver slået i hjemmet, du sidder nu med tusind af spørgsmål, men efter forrige sms har du intet hørt. Du vil gerne ringe, men du kender hende og ved hun er typen, hvor det helst skal være i hendes tempo.
Opsummering: Pigen bor her. Elektrikeren er ked af det. Vidundertøsen bliver slået af hendes far.
Og dig selv? Ja jeg glemmer at slappe af. Jeg har sommerferie, det er dejligt og sundt for mig. I uge 28 tager jeg i sommerhus med far+3 søskende og det bliver ligeledes sundt for mig.
Men jeg har det dårligt, jeg finder ting hver dag som gør mig ked af det. Uden grund. Ligepludselig græder jeg bare. Jeg føler mig så evig ynkelig, at jeg skammer mig over det!
// frkjyde som har let til tåre
skal ikke i urban
tilstand fredag, 29. maj 2009
Skrevet af frkjyde under Brok, Familie, Jydetanker, KommentarerI går, onsdag, var jeg - igen - ved lægen.
Det er svært, som 17årige, at få afvide af sin læge at man har en deprission sandsynligvis med en stressfaktor i sig, og at hun gerne vil, at man tager noget medicin imod det. Deprissionen er ikke den store overraskelse, det havde jeg ventet. Ikke accepteret, men tænkt tanken.
Medicinen fik mig til at stejle, ikke om jeg på vilkår vil tage medicin.
- og stress? Det har jeg bare svært ved at tage “seriøst”..
Jeg har svært ved at acceptere, forstå, at jeg er syg. At her mangler jeg kontrol. det er frustrende og flovt.
Jeg er forvirret, ked af det, underligt tilpas.
og jeg har ikke tænkt mig at fortælle mine forældre det.
/frkjyde som trods alt, er glad for en forklaring på hendes humør og sindstilstand
skal ikke i urban
753 ord om ligegyldighed som ender i tåre søndag, 17. maj 2009
Skrevet af frkjyde under Familie, Jydetanker, 1 kommentarDa jeg tændte computeren for nogle timer siden, var det for at skrive et helt andet indlæg. Men dette presser bare mere på, så det førstenævnte må vente til en anden gang; et bedre humør.
Dette indlæg er langt og egentlig mest bare skrevet for min egen skyld, for at kunne sætte ord på det jeg føler - og ikke føler.
Jeg har fødselsdag om ca 3 uger; den 5. juni .. Og jeg bliver 18.
Jeg ser ikke frem til den dag, jeg glæder mig ikke, jeg tænker ikke på den; jeg er ret ligeglad.
Den eneste grund til at jeg nu er kommet i tanke om det, er fordi jeg i går var til 17års fødselsdag hos en af mine gode veninder, og hun var helt færdig over at hendes mor ikke var hjemme på dagen.
Mine forældre kommer ikke herover, min far spurgte mig, om jeg gerne ville han kom, men jeg sagde at det behøvede han ikke. Det passede vidst også ham udemærket da han, med min yngste lillesøster, skulle på tur med børnehaven. Det gør mig ingenting. Min mor har ikke spurgt om hun skal komme, men jeg ved at hvis jeg bad hende - eller min far for den sags skyld - så ville de komme herover for at fejre dagen med mig. Men det beder jeg dem ikke om.
Min far havde nævnt noget med, at han kunne komme over på et senere tidspunkt, og så kunne vi alle tre - han, min storesøster og jeg, tage i teater hvis der kom noget, som jeg gerne ville se.
Teater er en fed nok oplevelse. Jeg var med min far og min søster inde og se The Phantom of the Opera, og det var super flot sat op! - og det var en spændende oplevelse. Jeg vil gerne i teater igen, men det er ikke noget jeg synes er pengene værd. Måske jeg synes det om nogle år?
I nat, på vej hejm fra før omtalte fødselsdag, sad Pigen (hende som jeg skal flytte sammen med) og jeg og ventede på bussen. Snakken faldt på min fødselsdag. Om aftenen skal jeg i byen med min søster men hvad så med at lave noget brunch om formiddagen for nogle af mine venner? - foreslog hun. Synes det lød som en hyggeligt nok idé, et eller andet bør man vel holde og ja, det ville blive hyggeligt.
Det ville blive halvdyrt og det er ikke lige nogle penge jeg har, så derfor ringede jeg i formiddags til min far og spurgte, om han i stedet for teater tur ville give et tilskud til maden.
Først kunne han slet ikke huske at han havde nævnt en tur i teateret, men så blev det til at det ikke var i forbindelse med min fødselsdag. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige; det er jo fair nok hvis han ikke vil det. Men jeg må indrømme det skuffede mig, jeg troede han ville give et tilskud. Jeg bor ikke hjemme, er der næsten aldrig på besøg så han har ingen udgift på mig som han normalt ville have. Men tror på den andne side heller ikke det var sådan han tænkte da han sagde nej.
Jeg ved det ikke. Man kan sige, jeg har jo også helt selv valgt, at jeg ville flytte hjemmefra. Ergo: klare mig selv. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle sige, havde så småt glædet mig en lille smule til at kunne holde lidt, bare lidt fødselsdag. Derfor sagde jeg bare at;
nå okay, jamen så vil jeg smutte igen. Hejhej far.
Nu har jeg slet ikke lyst til at holde noget. Og jeg er igen helt ligeglad - næsten.
Jeg blev ked af det, jeg fik tårer i mine øjne. Så ét eller andet har det da betydet, men nu er det lidt ligemeget. Det løser også mit problem med hvem jeg egentlig skal invitere.
Hvis jeg virkelig vil, så kan jeg jo bare vælge at gøre det alligevel. - med mindre mennesker; billigere. Men det tvivler jeg på bliver tilfældet.
Pigen synes jeg er underlig, både det at jeg på intet tidspunkt har gået op i min fødselsdag men også bare generelt mine vage følelser og tanker på og for familie. Jeg ved det ikke, jeg er nok bare underlig når det kommer til sådan noget.
Om 3 uger bliver jeg 18. Jeg vil gerne bare have dagen overstået så jeg ikke behøver spekulere i hvad jeg bør gøre, hvad man normalt gør, hvor meget man normalt glæder sig og ser frem til denne dag.
//frkjyde - snart 18 - nu ligeglad
fandens til usikkerhed! mandag, 20. apr 2009
Skrevet af frkjyde under Familie, Jydetanker, KBH, 1 kommentarjeg græder og jeg ved ikke hvorfor!?
Måske er det fordi jeg skal flytte igen.
Jeg tror måske, jeg godt vil.. - Men hvordan vil det gå? Vil det overhovedet gå? Er jeg klar til det, og mere vigtigt(?); er hende, jeg skal flytte sammen med klar?
Jeg tror måske jeg ikke vil.. - og hvis det er sådan, at det er, så ved jeg ikke, hvordan jeg kommer ud af det?
Da man var lille, og ikke ville lege med en-eller-anden, fik mor eller far lov til at være den dumme .. “Jeg må ikke for mor - øvøv” og så var den meget smertefrit klaret. Men hvordan kan jeg rede mig ud af denne - hvis jeg VIL redde mig ud af denne?
Er det ren og skær usikkerhed? Som går over?
Lige nu savner jeg bare min søster.
hip hip hurra: overspringshandlinger søndag, 19. apr 2009
Skrevet af frkjyde under Brok, Gymnasiet, KommentarerNu har jeg lige siddet og tilføjet et par links til min “Bloggere jeg følger” .. Jeg er irriterende god til at glemme, de nye blogs jeg får forvildet mig ind på. - og det er en skam! For der er sørme mange herinde på urbanblog, som skriver fantastisk og medrivende!
Jeg har en del lektier, jeg burde ordne i dag - og som jeg SKAL(!!) ordne…. Men ved bare allerede nu, at jeg ikke får taget mig sammen til mere end en enkelt aflevering. Jeg glæder mig til sommerferien, men inden dén skal jeg igennem eksamerne - og det glæder jeg mig sandt at sige IKKE til!
Nå… Dette er vist endnu en overspringshandling… Jeg må hellere komme i gang med den der danske stil!
/frkjyde som bare ikke gider lave lektier - nogensinde
midt om natten lørdag, 18. apr 2009
Skrevet af frkjyde under Forår, Jydetanker, KBH, Lille frkjyde, KommentarerKlik klak, klik klak.
Skoene er på vej hjem.
Den kølige vind strejfer ansigtet og et smil spiller på læberne. Det er en dejlig nat.
Standser, ser op og betragter træets nyudsprungne knopper. Snuser ind, holder duften, fanger tankerne og går smilende hjemad.
//frkjyde sanser foråret
Jeg er bange lørdag, 18. apr 2009
Skrevet af frkjyde under Familie, Jydetanker, KBH, Tidligere, KommentarerJeg er bange for fremtiden ..
Jeg har nu i snart et år været udeboende, og jeg har i denne tid boet sammen med min søster. Til juli flytter jeg sammen med en veninde, og det bliver helt sikkert også vildt hyggeligt og sjovt! Det er jeg ikke i tvivl om .. men
…jeg er bange for hvordan det vil gå imellem min søster og jeg. Jeg har altid haft et problem med at knytte mig til folk, og jeg har sjældet haft svært ved at sige farvel. End ikke mine egne forældre savner jeg synderligt. Jeg har endnu ikke savnet min hjemby, mine venner dér eller familien. Men lige nøjagtig min søster er den person, som for alvor har en betydning for mig. Jeg er bange, bange for hvordan vores forhold vil være efterfølgende. Både hun og jeg er i forvejen dårlige til at holde kontakten med vores venner og veninder, så hvordan vil det ikke gå hende og jeg i mellem?
Vil jeg stadigvæk få lov til at være en del af hendes hverdag? Hvor sjældent vil jeg se hende, og hvor svag vil vores kontak med hinanden være?
Jeg savner hende allerede. - trods det at jeg er helt klar over at hun ligger i rummet lige ved siden af mig og sover.
Hun er min søster og det vil hun altid være. Det ved jeg.
Jeg elsker hende, og det vil jeg altid gøre. Det ved jeg.
Jeg ved jeg aldrig vil miste hende - men alligevel er det hvad jeg er bange for
//frkjyde som i dette øjeblik føler sig lille og usikker
det første ord tirsdag, 7. apr 2009
Skrevet af frkjyde under Brok, Fyrene, Jydetanker, KBH, 1 kommentarjeg bør skrive en blog om hvor desperat jer er …. at jeg virkelig så gerne vil have en fyr at jeg ser muligheder alle vegne …
Sidder i bussen på vej hjem fra arbejde, badboy fyr, charmerende af udseende, ved siden af .. Sidder og tænker over hvor latterlig jeg er, at finde fyrén i en bus? - det sker KUN på film!
Han står af bussen samme sted som jeg .. Jeg går i kiosken, og da jeg åbner døren op for at gå ,ud rækker han netop i samme øjeblik hånden ud for at åbne døren - for at gå ind.
“tak”
Vores første kommunikation som bliver ledsaget af et vidunderligt smil fra hans side af og gengældt af et stort et fra min side af.
Da jeg så står og venter ved fodovergangen, kommer han hen. Han griner TIL MIG
“hej igen”
Spørger hvilket land jeg er fra, han er fra Egypten .. Fik jeg sagt jeg ALTID har elsket egypten og altid har ønsket at komme dertil? (og ja… også før i aften)
Hvor gammel jeg er? Han er 21 ..taler lidt frem og tilbage. Takker nej da han tilbyder mad - hvorfor??
Måske fordi han talte engelsk? - og det er mit ABSOLUTTE kæmpe mega svage punkt? Som i mere end bare “jeg-synes-jeg-er-dårlig-crycrycry” men som i virkelig virkelig dårlig: 5.- klasses niveau!
/frkjyde som tænker på den charmerende FLOTTE fyr som er lige 2 min herfra